Blidt og ærbødigt løftede de med deres egne hænder Jesu legeme ned fra korset. De græd af medfølelse, da de så på hans mishandlede og forrevne skikkelse. Josef ejede en ny grav, der var hugget ind i en klippe. Denne havde han tiltænkt sig selv; men den lå nær ved Golgata, og nu gjorde han den klar til Jesus. Det døde legeme blev sammen med de vellugtende salver, som Nikodemus havde bragt med sig, omhyggeligt svøbt ind i et linnedklæde, og Frelseren blev båret til graven. Der rettede de tre disciple de mishandlede lemmer ud og foldede de sårede hænder over det stille bryst. De galilæiske kvinder kom for at se, om alt var blevet gjort for deres elskede lærers livløse legeme, som kunne gøres. Derpå så de den tunge sten blive rullet hen foran indgangen til graven, og Frelseren var lagt til hvile. Kvinderne var de sidste ved korset og de sidste ved Kristi grav. Da tusmørket faldt på, dvælede Maria Magdalene og de andre Maria’er stadig ved Herrens hvilested grædende af sorg over den skæbne, der havde ramt ham, som de elskede. Derefter vendte de tilbage, „men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud“ .