Jesu liv kapitel 86. 598.     Fra side 822 i den engelske udgave.tilbage

„Gør alle folkeslagene til mine disciple“

Disciplene skulle begynde deres arbejde der, hvor de var. Det vanskeligste og mindst lovende arbejdsområde måtte ikke forbigås. På samme måde skal alle, der vil tjene Kristus, begynde, hvor de er. Inden for den nærmeste familie kan der være nogle, der længes efter medfølelse og mangler livets brød. Der er måske børn, der skal lære om Kristus. Der er hedninger lige uden for vor dør. Vi skal begynde med det, der ligger nærmest, og udstrække vore bestræbelser efterhånden, som Gud viser vej. Ofte kan bestræbelserne være begrænset af omstændighederne, men hvis de bliver udført samvittighedsfuldt og tilskyndet af troen, vil virkningen være vidtrækkende. Kristi gerning her på jorden kunne forekomme begrænset til et snævert område, men et meget stort antal mennesker fra alle lande hørte hans budskab. Gud benytter ofte de enkleste midler til at nå de største resultater. Det er hans plan, at hver eneste del af hans arbejde skal være afhængig af en anden del, som hjul, der griber ind i hinanden og fungerer i harmoni. Et arbejde udført af den mest ydmyge tjener, kan give genklang i evigheden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.