Med forbavselse så Jesu forældre på deres søn. De blev meget glade, da de så, at han var uden fare, og de fornøjede sig også meget over den ære, som man viste ham. Men Maria kunne ikke glemme de sorg og ængstelse, hun havde haft for hans skyld, og da hun fik at vide, at han ikke var blevet holdt tilbage mod sin vilje, men at han var blevet så fordybet i samtale med israelitternes høje lærere, at han (som hun mente) havde glemt sin pligt mod sine forældre, så siger hun halvt irettesættende: »Barn, hvorfor gjorde du således imod dette? Se, din fader og jeg har ledt efter dig med smerte.« Jesus svarede mildt: »Hvorfor ledte I efter mig? vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders hus?« (Luk 2,48.49)