"Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren har fattet velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede eder, og fordi han ville holde den ed, han tilsvor eders fædre, derfor var det, at Herren med stærk hånd førte eder ud og udløste dig af trællehuset, af ægypterkongen Faraos hånd; så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans bud, men bringer gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer gengældelse over ham. Derfor skal du omhyggeligt handle efter det bud, de anordninger (14) og lovbud, jeg i dag giver dig!" Hvis Guds bud skal påbydes i tusinde slægtsled, vil de tage dem med i Guds rige, i nærvær af Gud og hans hellige engle. Dette er et ubestrideligt argument. Guds bud vil kunne stå ud i al tid og evighed. Og har vi fået dem som en byrde? – Nej. "Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket." Herren gav sit folk budene, for at de kan bevare deres fysiske, mentale og moralske sundhed idet de overholder dem. De skulle leve i lydighed; men døden er den visselig følge af ulydighed mod Guds lov. |