Lad være med at sige det til andre, hvis du ikke er glad og tilfreds. Lad være med at kaste en skygge over andre. En kold, trist religion får ikke mennesker til at tjene Kristus. Den driver dem bort fra ham, så de bliver indviklet i de garn, som Satan lægger for at indfange de mennesker, som flakker omkring. Lad være med at tænke på dine nederlag. Du skulle hellere tænke på den hjælp, du kan få i Kristi navn. Koncentrer dig om det, du ikke kan se. Tænk på alt det, som viser, at Gud elsker dig. Troen kan tåle prøvelser, modstå fristelser og holde modet oppe hos os, når vi bliver skuffede. Jesus er vor forsvarer. Alt det, han opnår ved sin midlertjeneste, tilhører os. |