Paulus anså det for meget vigtigt, at mennesker forstod, hvor dybt Kristus havde ydmyget sig. Han var overbevist om, at menneskenes egenkærlighed ville forsvinde som dug for solen, hvis man kunne få dem til at tænke på det forunderlige offer, som himlens Majestæt bragte. Apostlen gennemgår Kristi lidelseshistorie punkt for punkt for at give os et indblik i, hvor dybt Frelseren ydmygede sig for at frelse syndere. Han nævner først den stilling, som Kristus havde i himlen, da han var i Faderens favn. Derefter siger han, at han gav afkald på sin herlighed, og at han af egen fri vilje ydmygede sig og blev mennesker lig. Han påtog sig en tjeners pligter og blev lydig indtil døden. Han led den mest vanærende, afskyelige og smertefulde død - døden på et kors. Kan vi tænke på denne vidunderlige åbenbarelse af Guds kærlighed uden at fyldes med taknemmelighed og kærlighed? Og vil det ikke overbevise os om, at vi ikke tilhører os selv? Denne Mester bør vi ikke kun tjene, hvis vi har fordel af det.