Men Jesus lyttede til den bøn, som kom fra en kvinde der tilhørte et foragtet folk, ligesom Jøderne ville havde lyttet til den. Dette gjorde han ikke alene for at sætte kvindens tro og oprigtighed på prøve, men også for at lære sine disciple barmhjertighed, så at de ikke skulle være tvivlrådige om, hvorledes de skulle handle i lignende tilfælde, efter at Jesus havde forladt dem, og de ikke længere kunne henvende sig til ham om råd. Jesu hensigt var, at de skulle få et dybt indtryk af den modsætning, der var mellem den kolde og hjerteløse måde, hvorpå jøderne ville behandle en sådan bøn, hvilket viste sig i hans opførsel mod kvinden og den kærlige måde, hvorpå han ønskede, at de skulle behandle sådanne nødlidende, hvilket han viste, idet han til sidst opfyldte hendes begæring og helbredte hendes datter. |