Jesus benyttede sig ofte af dette middel for at undgå den folkemængde, som så begærlig samlede sig omkring ham og trængte på hverandre for at komme nær til ham. På denne måde kunne han tale om det, som han ønskede at de skulle høre, uden at blive afbrudt. Frelseren sad i en simpel fiskerbåd og forkyndte livets ord for folket, som lyttede på strandbredden. Han viste tålmodighed mod dem, som var plagede af fristelser. Han var øm og venlig mod dem, som var bedrøvede og modløse. Hans ord fandt genklang i mange hjerter, og lys af hans guddommelige undervisning strømmede ind i mange formørkede sjæle. |