Maria skyndte sig da hurtigst mulig til disciplene og fortalte dem, at Jesus ikke var i graven, hvor de havde lagt ham. Medens hun gik hen i dette ærinde, undersøgt de andre kvinder, som ventede på hende ved graven, nøje dens indre for at forvisse sig om at deres Mester i sandhed var borte. Det var den engel, som havde væltet stenen bort, og som nu påtog sig en skikkelse, der ikke ville forskrække de kvinder, som havde været Jesu venner og hjulpet ham i hans offentlige virksomhed. Men skønt englen havde tilsløret sin herlighed, blev dog kvinderne højlig forfærdede og forskrækkede ved Herrens herlighed, som omgav ham. De vendte sig om for at fly fra graven. Men det himmelske sendebud tiltalte dem med disse beroligende og trøstefulde ord: "Frygt ikke! Thi jeg ved, at det er Jesus, den korsfæstede I søger efter. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå! Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for jer til Galilæa; dér skal I se ham. Se, nu har jeg sagt jer det."