Hans skuffelse opildnede deres medynk som vidste hvor længe han ivrigt havde håbet og forventet at blive helbredt af Jesus, og de dagligt bragte ham til templet, så forbipasserende kan bevæges til at give ham en lille smugle for at lindre hans nuværende mangler. Da Peter og Johannes gik forbi, bad han om en gave fra dem. Disciplene så på ham med medfølelse. "Og Peter så fast med sine øjne på ham, sammen med Johannes, og sagde, Se på os." "Sølv og guld har jeg ikke; men det jeg har giver Jeg jer. I Jesu Kristi nazaræers navn stå op og gå."