Kun faa af dem, der har modtaget Lyset, udfører det Arbejde, der er dem betroet. Der er nogle faa Mænd med urokkelig Troskab, som ikke ser paa sin egen Fordel, Bekvemmelighed eller paa Livet selv, men trænger sig frem og benytter enhver Anledning, der gives, til at sprede Lys og Sandhed og hævde Guds hellige Lov. Men den Synd, der herskede i Verden, er kommen ind i Menighederne og i deres Hjerte, der gjør Fordring paa at være Guds eget Folk. Mange af dem, der har antaget Lyset, øver en Indflydelse, som tjener til at berolige de verdsligsindede og Navnkristne og stille deres Frygt. Der er saadanne, som elsker Verden, selv blandt dem, der bekjender sig til at vente paa Herrens Komme. De tragter efter Rigdom og Ære. Kristus beskriver disse, naar han vidner, at Herrens Dag skal komme som en Snare over alle dem, som bor paa Jorden. Denne Verden er deres hjem. De lægger Vind paa at samle sig Skatte paa Jorden. De bygger sig kostbare Huse og pryder dem med sine Møbler; de klæder sig efter Moden og følger Appetitens Krav. Denne Verdens Gode er deres Afguder. De opstiller en Skranke mellem Sjælen og Kristus; og Sagens Alvor har de blot en ringe og uklar Forstaaelse af. Den samme Ulydighed og det Vanheld, der saaes blandt Jødefolket fordum, har i større Grad været et Kjendemærke paa det Folk, der har havt dette store Lys fra Himlen i de sidste Advarslens Budskaber. Skal Israels Historie gjentages blandt os? Skal vi i Lighed med dem kaste Brag paa vore Anledninger og Forretttigheder, indtil Gud maa lade os føle Ødelæggelsens Svøbe? Skal det Arbejde, der kunde udføres i fredelige og forholdsvis gode Tider, lades ugjort, saa det maa udføres i en Mørkets Tid under Vanskeligheder og Forfølgelser?