Et herligt Lys hvilede da over disse Grupper, for at det skulde oplyse enhver, som vilde tage imod det. Nogle af dem, som var i Mørke, tog imod Lyset og frydede sig. Andre modstod Lyset fra Himlen og sagde, at det blev sendt for at vildlede dem. Lyset veg da bort fra disse, og de blev tilbage i Mørke. De, som havde modtaget Lyset fra Jesus, tog med Glæde mod det forøgede Lys, der blev dem sendt. Deres Ansigter straalede af hellig Fryd, medens de med spændt Opmærksomhed saa opad mod Jesus; og sammen med Engelen udraabte de: "Frygt Gud og giv ham Ære, Thi hans Doms Time er kommen:" Men da de istemte dette Raab, saa jeg, at de, der var i Mørke, stødte mod dem med Side og med Skulder. Mange af dem, som vedkjendte sig det hellige Lys, brød derpaa de Reb, der holdt dem indestængte, og skilte sig ud fra disse Grupper. Medens de gjorde dette, var der agtede Mænd, tilhørende de forskjellige Grupper, som gik om iblandt dem, nogle med behagelig Tale, andre med vredagtige Blikke og truede Gebærder, og fastgjorde de Reb, som var løsnede. Disse Mænd gjentog stadig: Guid er med os. Vi staar i Lyset. Vi har Sandheden. Jeg spurgte, hvem disse Mænd var, og blev fortalt, at det var Prædikanter og fremragende Mænd, der selv havde forkastet Lyset og ikke vilde, at andre skulde tage imod det. |