Af frygt for at blive udleet og latterliggjort mente jeg, det var bedst at vente, til mængden var spredt, eller til jeg kunne gå ind, uden at de mærkede det. Men antallet blev større i stedet for mindre, og af frygt for at komme for sent forlod jeg hastigt mit hjem og trængte mig frem gennem mængden. I min iver for at komme hen til templet lagde jeg ikke mærke til og brød mig ikke om mængden omkring mig. Da jeg kom ind i huset, så jeg, at det store tempel blev båret oppe af een mægtig søjle, og til denne var der fastbundet et blødende lam, bedækket med sår. Vi, som var til stede, vidste, at dette lam var blevet såret og knust for vor skyld. Alle, der gik ind i templet, måtte komme frem for lammet og bekende deres synder.