Kære brødre og søstre! Tror vi af hele vort hjerte, at Kristus snart kommer, og at vi nu har det sidste nådesbudskab, der nogensinde vil lyde for en brødefuld verden? Er vort eksempel, hvad det burde være? Kan vore omgivelser se på vort liv og vor hellige livsførelse, at vi forventer vor herres og frelsers Jesu Kristi herlige åbenbarelse, han, som skal forvandle disse fornedrelses-legemer til at blive ligedannet med hans herligheds-legeme? Jeg frygter for, at vi ikke tror og fatter dette, således som vi burde. De, som tror de betydningsfulde sandheder" vi bekender os til, bør leve i overensstemmelse med deres tro. Der er for megen søgen efter fornøjelse og efter de ting, der lægger beslag på opmærksomheden her i verden; man tænker for meget på klædedragt, og tungen beskæftiger sig for ofte med letsindig og intetsigende tale, der gør vor bekendelse til skamme, fordi vort borgersamfund ikke er i himlen, hvorfra vi forventer frelseren. |