Jeg så, at der var fare for, at de hellige skulle gøre for store forberedelser til årsmøderne, at nogle bebyrdede sig med for megen madlavning, og at appetitten må fornægtes. Der er fare for, at nogle besøger møderne for brødets og fiskenes skyld. Jeg så, at alle de, der plejer selvet ved at bruge den smudsige tobak, bør lægge den bort og anvende deres midler til noget bedre. De, som afstår fra en eller anden nydelse og bringer til Herrens forrådshus de midler, som de tidligere anvendte for at tilfredsstille appetitten, bringer et offer. Gud vil lægge mærke til sådanne gaver, ligesom han gjorde med enkens to skærve. Beløbet er måske lille, men det vil have sin betydning for Guds forrådshus, hvis alle vil gøre dette: Dersom alle ville lægge vind på at være mere sparsomme med hensyn til deres klædedragt, undvære visse ting, som ikke er strengt nødvendige, og bortlægge sådanne unyttige og skadelige ting som kaffe og te og skænke til sagen, hvad disse ting koster, ville de opnå flere velsignelser her og en belønning i himlen. Mange mener, at fordi Gud har givet dem midlerne, kan de bruge næsten mere, end de behøver, nyde en rigelig kost og klæde sig godt, og at det ikke er nogen dyd at fornægte sig selv, når man har nok. Sådanne bringer intet offer. Hvis de ville leve lidt mere tarveligt og yde gaver til Guds sag for at hjælpe sandheden frem, ville det være et offer fra deres side, og når Gud belønner enhver efter hans gerninger, ville han komme dette i hu.