Sorg fyldte himlen" da det blev kendt, at mennesket var fortabt, og at den verden, som Gud havde skabt, ville blive fyldt med dødelige væsener, der var viet til elendighed, sygdom og død, og at der ingen udvej var til redning for misdæderen. Hele Adams slægt måtte dø. Da så jeg den elskelige Jesus og lagde mærke til et udtryk af medlidenhed og sorg i hans ansigt. Snart så jeg ham nærme sig det overvældende klare lys, der omgav faderen. Min ledsagende engel sagde: "Han er i fortrolig samtale med sin fader." Der syntes at råde stor ængstelse blandt englene, medens Jesus samtalte med sin Fader. Tre gange blev han omhyllet af det herlige lys omkring Faderen, og da han den tredje gang kom fra faderen, kunne vi se hans skikkelse. Hans åsyn var roligt, blottet for ethvert spor af bekymring og uro og strålede af en ynde, som ord ikke kan beskrive. Han meddelte da engleskaren, at en udvej til redning for det fortabte menneske var fundet, at han havde talt med sin Fader og fået tilladelse til at give sit liv til genløsning for menneskeslægten, til at bære dens synder, påtage sig dødsdommen og således åbne en vej, ad hvilken de ved hans blods fortjenester kunne få forladelse for forbi gangne overtrædelser og ved lydighed blive ført tilbage til haven, som de var uddrevet fra. Da ville de atter få adgang til den herlige, udødelige frugt af livets træ, hvortil de havde forspildt enhver rettighed.