Jeg så, at de fire engle ville holde de fire vinde, indtil Jesu gerning i helligdommen var fuldført, og da vil de syv sidste plager komme. Disse plager forbitrede de ugudelige imod de retfærdige; de mente, at disse havde ført Guds straffedomme over dem, og at dersom de kunne udrydde os fra jorden, ville plagerne ophøre. Der blev udstedt en forordning om at ihjelslå Guds børn, hvilket bragte disse til at råbe dag og nat om befrielse. Dette var Jakobs trængselstid. Da råbte alle de hellige i sjæleangst og blev befriet ved Guds røst. De 144 000 frydede sig. Deres ansigter oplystes af Guds herlighed. Derefter så jeg en skare, der hylede af angst. På deres klæder stod der skrevet med store bogstaver: »Du er vejet på vægten og fundet for let.« Jeg spurgte, hvem denne skare var. Englen sagde: »Disse er dem, der engang holdt Sabbaten og var ophørt dermed.« Jeg hørte dem råbe med høj røst: »Vi har troet på dit komme og tilskrevet det en kraft!« Og medens de talte, faldt deres øjne på deres klæder og så skriften, og de jamrede sig højt. Jeg så, at de havde drukket af det klare vand og plumret det med deres fødder - trådt sabbaten under fode - og det var grunden til, at de var vejet på vægten og fundet for lette.