Budskaber til menigheden kapitel 8. 59.     Fra side 46 i den engelske udgave.tilbage

Vor tros prøve

Dersom vi overvinder vore prøvelser og vinder sejr over Satans fristelser, så udholder vi prøvelsen af vor tro, som er dyrebarere end guld, og vi bliver stærkere og bedre skikket til at møde den næste prøvelse. Men dersom vi bukker under og giver efter for Satans fristelser, bliver vi svagere. Prøvelsen bringer os ingen belønning, og vi vil ikke være så godt forberedt til den næste. På denne måde bliver vi svagere og svagere, indtil Satan tager os til fange efter sin vilje. Vi må have Guds fulde rustning på og hvert øjeblik være beredt til at optage en kamp med mørkets magter. Når fristelser og prøvelser styrter ind over os, lad os da gå til Gud og kæmpe med ham i bøn. Han vil ikke vise os tomhændet bort, men vil give os nåde og styrke til at sejre og til at bryde fjendens magt. Gid alle kunne se disse ting i det rette lys og tåle ondt som Jesu gode stridsmænd! Da ville Israel gå fremad, stærkt i Gud og i hans vældige kraft.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.