I den gamle jødiske tjeneste var det pålagt alle ofre skulle være uden lyde. I denne tekst får vi at vide at bringe vore legemer som et levende, helligt og gud velbehageligt offer, som er vor åndelige gudsdyrkelse. Vi er Guds mandskab. Salmisten mediterer over Guds forunderlige værker inden for menneskelige rammer, og udbryder: ”Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt.” [Sal. 139,14.] Der er mange som er uddannet i videnskab, og fortrolig med den teoretiske sandhed, som ikke forstår de love der hersker i deres eget legeme. Gud har givet os evner og talenter; og det er vor pligt som hans sønner og døtre, at gøre bedst mulig brug af dem. Hvis vi svækker disse kræfter i sind og legeme, ved at hengive os i en forvansket appetit, vild et være umuligt for os at ære Gud, sådan som vi burde.