"Og kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst men, eftersom han havde troet på sin Gud." Dan. 6,20-23. Således blev Guds tjener reddet. Og den fælde, som hans fjender havde lagt for at tilintetgøre ham, viste sig at blive til deres egen skade. På kongens bud blev de kastet i løvekulen, og de vilde dyr fortærede dem med det samme.