Små børn holder af selskab og finder sjælden behag i at være alene. De længes efter sympati og venlighed. Det, som glæder dem, tror de vil glæde moderen, og det er naturligt for dem at gå til hende med deres små glæder og sorger. Hun bør ikke såre deres følsomme hjerter ved at vise ligegyldighed for ting, som, skønt de er intetsigende for hende, betyder så meget for dem. Hendes sympati og bifald er dem dyrebar. Et bifaldende blik, et opmuntrende eller anerkendene ord vil være som solstråler i deres hjerter, der ofte gør dem lykkelige hele dagen.