De som er ét med Kristus har Kristi sindelag, og gør Kristi gerninger. De forbedrer sig hele tiden, drager altid nærmere Gud, opløfter altid sjælen til Jesus. Ved at beskue verdens Genløser, forandres de til hans billede. Et nyt åndeligt liv skabes, der gives en ny motiverende kraft. Når man er helt tømt af selvet, når alle falske guder kastes ud af sjælen, fyldes tomrummet med Kristi Ånds indflydende fylde. En sådan har den tro som virker ved kærlighed og renser sjælen for al moralsk og åndelig besmittelse. Helligånden, Trøstermanden, kan arbejde på hjerte, påvirke, lede, så at han får glæde af åndelige ting. Han er »efter Ånden,« og han er sindet efter Åndens ting. Han har ikke tillid til selvet; Kristus er alt i alle. Sandhed foldes hele tiden ud af Helligånden; han modtager det indpodede ord med sagtmodighed, og han giver Herren al ære, idet han siger: »Gud har åbenbaret dem til os ved sin Ånd.« »Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os.« Ånden der åbenbarer sig, virker også i ham ved retfærdighedens frugter. Kristus er i ham, »et kildeudspringer, der springer op til evigt liv.« Han er en gren på det sande vintræ, og bærer rige frugtklaser til Guds ære. Hvad er den karakter frugten har båret? – »Åndens frugt er kærlighed.« Bemærk ordene, - Kærlighed, ikke had; det er glæde, ikke utilfredshed og knurren; fred ikke irritiation, bekymringer og selvforskyldte prøvelser. Det er »langmodighed, venlighed, godhed, tro, sagtmodighed, afholdenhed; mod sligt er loven ikke.« |