Særlige vidnesbyrd til prædikanter og medarbejdere — Serie A nr. 3 kapitel 11. 40.     Fra side 40 i den engelske udgave.tilbage

Direkte afhængighed af Gud

Kristi kraft
Folket bør gøres bekendt med Kristus, den korsfæstede frelsers magt til at give evigt liv. Vi bør vise dem, at det gamle testamente med dets forbilleder og skygger i lige så høj grad er evangeliet som det nye testamente i dets åbenbarede kraft. Det nye testamente fremholder ikke en ny religion og det gamle testamente fremholder ikke en religion, som skal afløses af Det nye. Abel troede på Kristus og blev i lige så høj grad frelst ved hans kraft som Peter og Paulus. Enok var i lige så høj grad en Kristi repræsentant som den elskede discipel Johannes. Enok vandrede med Gud og han var ikke mere, thi Gud tog ham. Han fik betroet budskabet om Kristi genkomst. »Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: »Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle.« Judas 14-15. Det budskab, som Enok forkyndte og hans bortrykning til himmelen var et overbevisende vidnesbyrd for alle, som levede på hans tid. Disse kendsgerninger var et argument, som Metusalem og Noa kunne bruge med styrke for at vise, at de retfærdige kunne forvandles.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.