Herren har ventet længe på at give hjertet de største og sandeste glæder. Alle dem som ser hen til han med udelte hjerter, vil han velsigne stort. Dem som har set på ham, har fået en mere klart syn på Jesus som deres synd-bærer, deres helt tilstrækkelige ofre, og er blevet skjult i klippens kløft, der beskuer Guds lam, som bærer alverdens synd bort. Når vi har en fornemmelse af hans helt tilstrækkelige offer, vendes vore læber til den højeste og mest knejsende temaer i lovprisningen. Når de studerende ser sådan på Jesus, vil grundlaget for deres studier ikke regnes for tab. De vil gribe hans lysglimt som er usynlig. De søger alvorligt den levende Gud, og tilgivelsens levende kul vil sættes på deres læber. Helligånden arbejdede ikke kun for dem, som har mistet deres første kærlighed, men også for sjæle som aldrig har sat sig på Herrens side. Den hellige Vagtmand drog disse sjæle, så der bliver en indsamling til Jesus Kristus. Helligånden arbejdede sådan at Herrens tilstedeværelse erkendes, og hans arbejde anerkendes. Tegn på hans nåde og gunst, fremkaldte glæde I deres hjerter, som således blev velsignet, og det blev kendt at Guds frelse var blandt hans folk. Retfærdighedens Sols klare stråler skinner ind i hjertets og sindets kamre.