Da vi var i Saratoga Springs, kom søster Annie R. Smith, som nu sover i Jesus, og bo sammen med os og hjælpe i huset. Min mand udtrykte sine følelser i et brev fra bror Howland, dateret 20. feb. 1852, som følger: "Vi har det i det hele taget godt, på nær jeg selv. Jeg kan ikke længere klare rejsearbejdet, og ansvaret for udgivelser. Onsdag aften foldede og pakkede vi nr. 12 indtil kl. to om morgnen, og så trak os tilbage, jeg hostede til dagslys. Bed for mig. Sagen har en herlig fremgang. Måske vil Herren ikke have brug for mig længere, og vil lade mig hvile i graven. Jeg håbede på at blive fri for bladet. Jeg har haft med det at gøre i den største modgang, og nu hvor det har mange venner, føler jeg mig fri til at forlade det, hvis der kan findes nogen som overtage det. Jeg håber min vej vil blive klar, Herren leder. Vi håber at høre fra dig og din kære familie, og fra vor lille Henry. Jeg kan knapt nok skrive disse linjer af uafladelig hoste. Lungetuberkulosen er min byrde, medmindre Gud befrier mig straks."