Ved konferensen i Battle Creek i november, 1856, arbejdede Gud for os. Guds tjeneres sind blev rørt som menighedens gaver. Hvis Guds rynkende mine havde været over sit folk fordi deres gaver var blevet ringeagtet og sat til side, ville der være god udsigt til at hans smil atter ville være over os, og han allernådigst ville genoplive gaverne igen, og de ville leve i kirken, til opmuntring for den svage sjæl, og rette og irettesætte den fejlende. Der blev givet nyt liv for sagen, og succes vil føre med vore forkyndere. Publikationerne kom frem, og viste sig at være netop det som sagen krævede, og da de kom ud til Bestyrelsen for en lav pris, kunne min mand betale al sin gæld. Hans hoste ophørte og smerte og tuberkulosen forlod hans lunger og hals, og han kom sig gradvist igen, så han havde nemt ved at tale tre gange om sabbaten, og tre gange på den første ugedag. Dette forunderlige genoprettelsesarbejde er fra Gud, og han skal have al ære. De sidste fire uger eller fem år har været de lykkeligste i vort liv.