Vi vendte hurtigt tilbage til Portland, og fandt brødrene i stor forvirring. Et møde blev fastlagt i søster H’s hus, hvor jeg fik anledning til at fortælle det som var blevet vist mig. Medens vi bad efter styrke til at udføre den pinefulde pligt, blev jeg taget bort i et syn, og i J. T. tilstedeværelse fik jeg atter vist hans gudløse adfærd. De tilstedeværende sagde at jeg sagde det til ham. Efter at jeg var kommet ud af synet sagde han at jeg var under en forkert indflydelse. Han anerkendte at en del af det var rigtigt, men andre dele var forkert. Sagde at det ville kræve en kritisk åndelig observatør at skelne forskellen, at det var den samme ånd som hele tiden fulgte ham for at knuse ham, o.s.v. . . Med åndspine forlod jeg mødet, for jeg fik et budskab til hans hustru, et trøstende budskab til hendes sorgfulde hjerte. Jeg gik for at frembære mit vidnesbyrd, og fandt hende grædende og bedrøvet, som om hendes hjerte vil bryde sammen. Jeg fortalte om synet, som hun bekræftede. Vi lærte af sammenfaldne vidnesbyrd, at ærlige dyrebare sjæle var blevet afvist af disse fanatikere, og fik fortalt at de var forkastet af Gud. Vi lærte også at disse beredvillige personer har flokkedes til min faders hus, og gjort det til deres tilholdssted. J. T. og J. H. som var ledere i denne udbredte fanatisme, fulgte indtryk og byrder, som førte til fordærv, i stedet for til renhed og hellighed.