Her blev Israels børn pålagt en gerning, som de skulle udføre fra deres side, for at bevise dem, og for at vise deres tro ved deres gerninger, i den store udfrielse Gud havde givet dem. For at undgå Guds store domme, som skulle give ægypterne, måtte blodets tegn kunne ses på deres huse. Og de blev pålagt adskille sig selv og deres børn fra ægypterne, og samle sig i deres egne huse; for hvis nogen af israelitterne var i ægypternes huse, ville de falde i den ødelæggende engels hænder. De blev også anvist at holde påskefesten efter en anordning, og når deres børn spørger hvad denne tjeneste betyder, kan de berette om den forunderlige beskyttelse de var genstand for i Ægypten: At da den ødelæggende engel gik ud om natten for at ihjelslå menneskenes og kvæges førstefødte, gik han forbi deres huse, og ikke et af de hebræere som havde blodet tegn på deres dørstolper blev slået ihjel. Og folket bøjede deres hoveder og tilbad taknemmeligt dette bemærkelsesværdige minde der blev givet deres børn, som erindring på Guds omsorg for hans folk. Der var ganske mange ægyptere som blev ledt til anerkendelse, ved de tegn og undere der blev vist i Ægypten, at hebræernes Gud var den eneste og sande Gud. De bad om at komme ind i israelitternes hjem, med deres familier på denne frygtelige nat da Guds engel skulle ihjelslå ægypternes førstefødte. De var overbevist om at deres guder som de dyrkede ikke havde kundskab, og ikke havde kraft til at frelse eller udslette. De gav selv løfte om at vælge Israels Gud som deres Gud. De besluttede at forlade Ægypten, og tage med Israels børn for at dyrke deres Gud. Israelitterne bød de troende ægyptere velkommen i deres huse.