Jeg fik vist Guds folks svage tilstand; at Gud ikke havde forladt dem, men at de havde forladt ham og blevet lunkne. De har en teori om sandheden, men mangler dets frelsende kraft. Idet vi nærmer os tidens ende, kommer Satan ned med stor kraft og ved at tiden er kort. Hans kraft vil særligt bruges på restfolket. Han vil føre krig imod dem og søge at splitte og sprede, så de kan blive svage og kastes omkuld. Guds folk bør handle med forstand og bør være forenede i deres anstrengelser. De bør være af samme sind og samme dømmekraft; så vil deres anstrengelser ikke splittes, men vil kraftigt vidne i opbygningen af den nærværende sandheds sag. Orden må følges og der må være enhed i den orden der holdes, ellers vil Satan tage fordel deraf. |