I Schweiz kom der, ligesom i Tyskland, mørke dage for reformationen. Mens mange kantoner antog den reformerte tro, holdt andre med blind hådnakkethed fast ved romerkirkens lære. Deres forfølgelse af dem, der ønskede at tage imod sandheden, førte til sidst til borgerkrig. Zwingli og mange, som havde sluttet sig til ham, faldt på den blodige slagmark ved Kappel. Oeclampadius, der var fortvivlet over disse frygtelige ulykker, døde kort tid efter. Romerkirken triumferede og syntes mange steder at være lige ved at genvinde alt, hvad den havde tabt. Men han, hvis råd er fra evighed, havde hverken svigtet sin sag eller sit folk. Hans hånd skulle befri dem. Han havde i andre lande oprejst arbejdere, som skulle føre reformationen videre.