Saaledes blev den store alvorsfulde dag vist profeten i et syn, da menneskenes karakter og liv skal fremstilles for al jordens dommer, og enhver skal faa efter sine gjerninger. Den Gamle af dage er Gud fader. Salmisten siger: "Før bjergene blev til, og du dannede jorden og jorderige, fra evighed til evighed er du Gud." (Sal. 90:2) Det er ham, som er alle levende væseners skaber og kilden til al lov, som skal have forsæde i dommen. Og hellige engle, hvis taler "tusende gange tusende" og "ti tusende gange ti tusende, er tilstede for den store domstol som tjenere og vidner. |