Guds trofaste folks historie gjennem aarhundreder, efter at Rom fik magten, kjendes alene i himlen. Man kan ikke finde den i menneskelige skrifter, undtagen hvor man finder en hentydning til deres liv blandt deres forfølgeres anklager og beskyldninger. Det var Roms politik at udrydde enhver levning af avigelse fra kirkens lære og dekreter. Alt,s om var kjætterisk, enten det var personer eller skrifter, blev ødelagt. Et eneste udtryk af tvivl, et spørgsmaal angaaende de pavelige dogmers myndighed var nok til at koste rige og fattige, høje og lave livet. Rom forsøgte ogsaa at ødelægge enhver beretning om sin grusomhed mod dissenterne. De pavelige kirkeraad besluttede, at bøger og skrifter, som indeholdt en beretning om saadanne ting, skulde brændes. For bogtrykkerkunsten blev opfunden,v ar der meget faa bøger, og de var i en form, som ikke let kunde opbevares. Derfor var der ikke meget, som kunde hindre de katholske i at udføre sin hensigt.