Det jødiske folk blev repræsenteret som det figentræ Gud havde plantet i sin vingård. Dette folk havde han taget sig til sig, som sine egne. De var blevet stærkt begunstiget med åndelige og timelige velsignelser, og han så om de frembar retfærdighedens frugter. År efter år var han kommet til dem og håbede på at finde frugter, men fandt ingen. Han havde læge båret over dem. Retfærdighed bad indtrængende: ”Skær det ned; hvorfor bebyrder det jorden?” Men barmhjertighed bad for endnu en prøvelse. Vingårdspasseren vil frembære endnu en bestræbelse for at redde det frugtesløse træ. Gud vil komme personligt ind for at trygle det udvalgte folk. Han vil påtage sig ydmyghed, og bringe sit eget eksempel ind i sit eget liv. Hvis dette ikke bringer dem anger, er det deres sidste prøvelse. ”Derefter skal du skære det ned.” Vi læser om det ufrugtbare træs skæbne i den frygtelige ødelæggelse som kom over det jødiske folk.