Folk ser op til lærerne i statskirken som en ubetvivlelig autoritet i religiøse sager. De viser sig på gaden i en lang gejstlig klædning der når ned til deres fødder, med en stiv pipe-krave af hvid linned, næsten en 22 cm bred, omkring halsen. Når de går forbi, tager mænd deres hatte af og bøjer sig for dem, og kvinderne nejer, med største ærbødighed i luften. Da jeg så dem, kunne jeg ikke kun tænke på Kristi ord, - og ordene gælder lige så meget disse præster som de gamle rabbiner, —“Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; thi de gør deres bederemme brede og kvasterne på deres kapper store. Og de ynder den øverste plads ved gæstebuddene og de fornemste sæder i synagogerne, at lade sig hilse på torvene og blive kaldt »rabbi« af folk.”