Jøderne og samaritanerne var bitre fjender og undgik så vidt muligt at have noget med hinanden at gøre. Det blev imidlertid regnet for lovligt at handle med samaritanerne, hvis det var nødvendigt, men alt socialt samkvem med dem blev fordømt. En jøde kunne ikke låne noget af en samaritaner og heller ikke tage imod en venlighed — ikke engang et stykke brød eller et bæger vand. Da disciplene købte mad, handlede de i overensstemmelse med deres folks skikke; men de gik heller ikke videre. At bede samaritanerne om en tjeneste eller på nogen måde søge at gavne dem, faldt ikke engang Jesu disciple ind.