Det var i landsdelen Dekapolis, de besatte i Gadarenernes egn var blevet helbredt. Her havde befolkningen — opskræmte over tilintetgørelsen af svinene — tvunget Jesus til at drage bort fra dem. Men de havde lyttet til de budbringere, han havde efterladt der, og der var opstået et ønske om at se ham. Da han nu atter kom til den egn, samledes en skare om ham, og man bragte en døv, stammende mand til ham. Jesus helbredte ikke manden, som han plejede ved bare at sige et ord. Han førte ham bort fra mængden, stak sine fingre i hans ører og rørte ved hans tunge. Idet han så op mod Himmelen, sukkede han ved tanken om de ører, som ikke ville være åbne for sandheden, og de tunger, som havde nægtet at anerkende Frelseren. Ved ordene: „Luk dig op!“fik manden atter talens brug, og uden at bryde sig om befalingen om ikke at fortælle det til nogen, fortalte han vidt og bredt historien om sin helbredelse.