Den unge mand, som havde stillet dette spørgsmål, var en rådsherre. Han havde store ejendomme og beklædte en betroet stilling. Han så den kærlighed, Kristus viste over for de børn, man havde bragt til ham. Han så, hvor kærligt han tog imod dem og omfavnede dem, og han følte en dyb hengivenhed for Frelseren. Han ønskede at være hans discipel. Han var så dybt betaget, at han, da Kristus gik videre, løb efter ham, og mens han knælede ved hans fødder, stillede han oprigtigt og alvorligt det spørgsmål, der var så vigtigt for ham og for ethvert menneske: „Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“