Igen kaldte Kristus de tolv til sig, og så konkret som aldrig tidligere fortalte han dem om forræderiet mod ham og de efterfølgende lidelser. „Se,“ sagde han, „vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå. Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.“ |