Det gamle Testamentes historie omtaler lejlighedsvis deres eksistens og virksomhed, men de onde ånder åbenbarede deres magt tydeligst, mens Kristus var på jorden. Kristus var kommet for at gennemføre den plan, der var lagt for at frelse menneskene, men Satan besluttede at hævde sin ret til at beherske verden. Det var lykkedes ham at indføre afguderiet overalt på jorden undtagen i Palæstina. Kristus slog sig ned i det eneste land, som ikke havde givet sig fuldstændig i fristerens vold, for at lade det himmelske lys skinne på folket. Nu var der to modstridende magter, som gjorde krav på overhøjheden. Jesus udrakte sine kærlige arme og indbød alle dem, der ønskede det, til at komme til ham og få tilgivelse og fred. Mørkets magter var klar over, at de ikke havde uindskrænket myndighed, og de forstod, at deres herredømmes dage snart ville være talte, hvis Kristi mission lykkedes. Satan rasede som en lænket løve og udøvede trodsigt sin magt over både menneskenes legemer og sjæle.