Kristus var templets grundvold og liv. Hans korsfæstelse ville i virkeligheden ødelægge templet, fordi dets tjeneste var billedlig og betegnede Guds Søns fremtidige offer. Den viste hen til det store modbillede, som var Kristus selv. Efter at jøderne havde udført deres ugudelige hensigt og gjort med ham, hvad de ville, var ofringerne og den tjeneste, som stod i forbindelse med dem, uden værdi for Gud; thi billederne havde nået til modbilledet, idet Guds Søn fremførte det fuldkomne offer.