Den mægtige undergerning, som Jesus udførte ved Lazarus' grav, forøgede farisæernes had imod ham. Denne åbenbarelse af Guds magt, som var et så uimodsigeligt bevis på, at Jesus var Guds Søn, var nok til at overbevise ethvert menneske, som havde en oplyst samvittighed og ville bruge sin forstand. Men farisæerne, som havde forkastet alle mindre beviser, blev blot forbitrede over dette nye mirakel, hvorved han ved højlys dag oprejste de døde til nyt liv for en stor skare af vidner. Intet kunstgreb fra deres side kunne bortfjerne et sådant bevis; derfor blev deres had mere dødeligt, og de passede på enhver anledning til at udføre deres hemmelige planer, at dræbe ham. De var allerede mordere i hjertet.