Guds nådes forfinende indflydelse ændrer menneskets naturlige tilbøjelighed. Himlen vil ikke være ønskværdig for den kødeligt sindede; deres naturlige, uhelliggjorte hjerter vil ikke føle nogen tiltrækning mod det rene og hellige sted; og hvis det var muligt for dem at komme ind, ville de ikke finde noget de havde sympati for, i deres syndige tilstand. Den tilbøjelighed som regerer i det natulirge hjerte må underlægges ved Kristi nåde, før faldne mennesker kan ophøjes til at harmonisere med himlen, og nyde rene og hellige engles selskab. Når mennesket dør over for synden, og oplives til nyt liv i Kristus Jesus, fylder guddommelig kærlighed hans hjerte; hans forståelse helliggøres; han drikker fra glædens og kundskabens uudtømmelige kilde; og en evig dags lys skinner på hans sti, for han har hele tiden livets Lys med sig.