Min lille Henry blev meget syg, og det blev hurtig så slemt at vi blev foruroliget. Han lå i en sløv tilstand. Hans åndede hurtigt og svært. Vi gav ham lægemidler uden held. Vi kaldte en læge ind med erfaring, som sagde at han var et meget sygt barn, og det var tvivlsomt om han ville komme sig. Vi bad for ham, men der skete ingen ændring. Vi havde gjort barnet til undskyldning for at ikke rejse og arbejde for andres skyld, og vi var bange for at Herren var ved at fjerne ham. En gang mere gik vi frem for Herren, og bad for at han ville få medlidenhed med os, og hvis barnet blev taget fra os i vrede, fordi vi ikke var villige til at rejse, for at spare barnets liv, og vi ville gå ud og stole på ham, hvor han end sendte os.