Det var ikke Guds vilje, at Israel skulle vandre i ørkenen i 40 år. Han ønskede at føre dem direkte til Kanaans land og give dem dette land, så de kunne leve som en hellig og lykkelig familie. Men "det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind." Hebr. 3, 19. På grund af deres frafald døde de i ørkenen, og Det Forjættede Land blev givet til andre. Det var heller ikke Guds vilje, at Kristi genkomst skulle udsættes så længe, at hans folk i så mange år skulle forblive i denne syndens og sorgens verden. Men vantro skilte dem fra Gud. Da de nægtede at udrette det arbejde, han havde pålagt dem, blev andre valgt til at forkynde budskabet. Af medlidenhed med verden udsætter Jesus sin genkomst, således at syndere kan få lejlighed til at høre advarslen og finde tilflugt hos ham, før Guds vrede udgydes.