Den undergørende magt, som manifesterer sig gennem spiritismen, vil udøve sin indflydelse imod dem, der vælger at adlyde Gud frem for mennesker. De meddelelser, man får fra ånderne, vil erklære, at Gud har sendt dem for at overbevise dem, der forkaster søndagen, om deres vildfarelse, og de hævder, at landets love bør adlydes lige så vel som Guds lov. De vil beklage den store ondskab i verden og støtte de religiøse lederes vidnesbyrd om, at den moralske nedgang skyldes vanhelligelsen af søndagen. Det vil fremkalde stor vrede imod alle dem, som nægter at anerkende rigtigheden af deres vidnesbyrd. |