Bibelen bør aldrig granskes uden bøn. Kun Helligånden kan få os til at føle betydningen af de sandheder, som er lette at forstå og forhindre os i at fordreje de sandheder, som er svære at fatte. Det er de himmelske engles opgave at berede vore hjerter til at forstå Guds ord på en sådan måde, at vi betages af dets skønhed, tager ved lære af dets advarsler og opildnes og styrkes af dets løfter. Vi bør gøre Salmistens bøn til vores: "Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov." Sl. 119, 18. Fristelser synes ofte uimodståelige, fordi den fristede har forsømt at bede og granske Bibelen og derfor ikke er i stand til at huske Guds løfter og møde Satan med Bibelens våben i hånd. Men engle lejrer sig om dem, som er villige til at lade sig belære om det guddommelige, og englene vil i nødens stund få dem til at huske netop de sandheder, som de har brug for. |