Hans kammerater søgte at overtale ham til at blive prædikant, men han veg bævende tilbage for det ansvar, som fulgte dermed, og han gav ikke sit ja dertil,, førend han i ensomhed i flere dage havde udholdt en smertefuld kamp med sig selv. Men efter at han en gang havde modtaget dette embede trængte han fremad med en fast beslutning og ubøjeligt mod, saa længe han levede. Denne oprigtige reformator frygtede ikke mennesker. Martyrernes baal, som blussede omkring ham, tjente blot til at vække ham til større nidkjærhed. Tyrannernes ønske hængte truende over hans hoved, men han stod urokkelig og slog haarde slag til højre og venstre for at udrydde afguderiet.