Omendskjønt ryggesløshed herskede endog b landt den katolske kirkes ledere, saa syntes dens indflydelse dog stadig at tiltage. Ved slutningen af det ottende aarhundrede paastod papisterne, at de romerske biskopper i den første tid havde havt den samme aandelige magt, som de nu tilegnede. sig. For at stadfæste denne paastand maatte man benytte midler, som kunde give den udseende af sandhed, og disse fandt løgnens fader meget let. Gamle dokumenter blev opdigtede af munkene. Man opdagede kirkeraadsdekreter, som an aldrig før havde hørt omtale, hvilke stadfæstede pavens overdømme fra de ældste tider. Efter at kirken havde forkastet sandheden, (1 Kor 3:10,11) antog den gradvis disse bedragerier.