Jesu liv kapitel 47. 311.     Fra side 431 i den engelske udgave.tilbage

I tjeneste

For at sejre i sådan en konflikt skulle de have arbejdet i en helt anden ånd. Deres tro skulle have været styrket ved inderlig bøn og faste og med ydmygt sind. De skulle have været befriet fra deres eget jeg og fyldt af Guds Ånd og kraft. Alvorlig, inderlig bøn til Gud i tro — vel at mærke tro, som fører til fuldstændig afhængighed af Gud og uforbeholden overgivelse til hans gerning — kan alene udvirke Helligåndens hjælp til mennesker i kamp mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. „Har I en tro som et sennepsfrø,“ sagde Jesus, „kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! Og det vil flytte sig.“ Skønt sennepsfrøet er så lille, rummer det nøjagtigt det samme hemmelighedsfulde liv, som frembringer vækst i det højeste træ. Når sennepsfrøet lægges i jorden, udnytter den lillebitte kim hvert eneste næringsstof, som Gud har sørget for, og udvikler hurtigt en kraftig vækst. Hvis I har en sådan tro, vil I holde fast ved Guds ord og alle de hjælpende kræfter, han har udpeget. På denne måde vil jeres tro blive stærkere og vil bringe jer Himmelens kraft til hjælp. De forhindringer, som Satan dynger op på jeres vej, og som forekommer lige sa uoverskuelige som de evige bjerge, vil forsvinde på troens bud, „Intet vil va:re umuligt for jer.“

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.