Hårdhjertede som de var, lod de sig alligevel bevæge ved hans ord. Mens han talte i tempelgården, havde de stået i nærheden for at opsnappe noget, som kunne bruges imod ham. Men mens de lyttede, havde de glemt, hvorfor de var blevet udsendt. De stod som tryllebundne. Kristus åbenbarede sig for deres sjæle. De så det, som præsterne og rådsherrerne ikke ville se: Menneskelighed badet i guddommelig herlighed. Da de vendte tilbage, var de så opfyldt af hans tanker, så præget af hans ord, at de til spørgsmålet: „Hvorfor har I ham ikke med?“ kun kunne svare: „Aldrig har noget menneske talt sådan.“